En ganske almindelig onsdag formiddag forvandler jeg Ulrikke Bie til hovedpersonen i en film om en ny romantisk modebølge for unge nostalgiske drømmere.
Lejligheden på Amager er en kulisse, som Ulrikke optræder i på de billeder, hun tager til sin instagramprofil, der har 5.500 følgere. Hun tager billeder, hvor hun portrætterer sig selv og sine omgivelser, som om hun lever i en anden tid og verden.
Når man ser sig omkring i hendes lejlighed, er det som at være i en tidslomme. På soveværelsesvæggen har hun sirligt placeret et bundt tørret lavendel på en lille skulpturel hylde.
Der hænger gamle billeder på væggene, ’Nice Soleil Fleurs’-plakaten af Marc Chagall fra 1962. Farvepaletten er beige, hvid og rosa, der er roser og tørrede blomster i vaser og fransk håndsæbe i vasken. Hun har antikke stole med gamle lamper og vaser med store blomster. Hen over sofaen er slynget et stykke smukt tekstil, og det samme gælder en lænestol klædt i et rosa lagen. Jeg spørger, hvor hun har fået sin æstetiske inspiration fra.
