Vi får hovedpuden, os selv og den latter, der ligger for enden af de fleste af Vinca Wiedemanns sætninger helskindet gennem security og fortsætter ind i afgangshallen.
»Hvilket dyr er du?«, spørger hun, da vi drysser rundt mellem butikkerne i afgangshallen og prøver at afgøre, om det er frokosttid.
Vi bliver relativt hurtigt enige om noget hesteagtigt. Selv plejer hun at svare orangutang, når nogen spørger hende.
»Men det er mest på grund af farven«, siger hun og slår en kort, høj latter op.
