’The Last of Us’ var muligvis ikke det første spil, der nuancerede sine kvindelige karakterer. Men det var det første store og kommercielt succesrige spil, der gennem selve spillet reflekterede over den typiske voldelige mandlige og handlekraftige hovedrolle. Spillet, der vandt mere end 200 priser verden over, blev netop hyldet for at ville sige noget mere.
Det viste, hvordan en spilstereotyp voldsmand i virkeligheden voksede og blev langt mere interessant ved at interagere med kvinder, der ikke kun var der for at være lækre. Blandt andet vendes perspektivet på hovedet, når man halvvejs inde i spillet pludselig bliver tvunget til at spille som den 14-årige lille og svage, men hurtigere Ellie, så man virkelig kan mærke kontrasten til den granvoksne og brutale Joel.
Spillet er ifølge forsker og ph.d.-stipendiat Ida Kathrine Hammeleff Jørgensen en god måde at italesætte de konventioner på, som spiludviklerne af ’The Last of Us’ var og er en del af, og som de stadig til dels reproducerer.
»Og de får sagt nogle ting, næsten uden at man opdager det. Ofte med humor. En scene, jeg synes er interessant, er den, hvor Joel og Ellie finder en spillemaskine i en forladt restaurant. Hun siger, at hun kender spillet, men da Joel spørger, om hun selv har spillet det, siger hun nej. Hun har kun set på. Og det er jo et billede på, hvordan kvinder traditionelt har stået på sidelinjen, når det handler om spil, og samtidig kommenterer hun sin egen position i spillet«, forklarer hun.
