Men spørgsmålet er, om politikerne pludselig er blevet så enige, som de lyder til. Eller om vi bare er trådt ind i det, lektoren kalder »et nyt kulturrum«, hvor man ikke kan være imod klimakampen. I hvert fald ikke offentligt. Og hvor vælgerne derfor er nødt til at lære at lytte efter andre forskelle i det, der bliver sagt, hvis de vil forstå, hvad partierne er indstillede på at gøre.
»For de gamle positioner eksisterer stadig. De bliver bare udtrykt på andre måder. Nu har man for eksempel lige besluttet sig for at foretage nye boringer efter olie i Nordsøen, og det er jo altså en katastrofe for klimaet«, siger hun.
»Så argumenterer man ganske vist med, at vores boringer er nogle af de mest klimavenlige i verden. At olien jo bliver hentet op under alle omstændigheder. Og at det er bedre for klimaet, at det er os, der henter den op«.
Og du mener, at det skyldes, at nogle politikere faktisk ikke har ændret holdning til klimaet?
