Hun er ud over at være forfatter til en af 2010’ernes moderne klassikere også chefredaktør for The New York Times’ T Magazine. En toneangivende æstetisk og intellektuelt publikation, der, som hun selv har beskrevet det, er et »kulturmagasin forklædt som et modemagasin« (magasinets nylige Falls Men’s Fashion Issue udforsker eksempelvis, hvad det vil sige at være mand med et essay om den homoseksuelle sorte forfatter James Baldwin og hans klassiker fra 1956, ’Giovannis værelse’ – illustreret af en modeserie fra Paris, byen, hvor bogens mænd forelsker sig).
Yanagihara er bare ikke en, jeg har lyst til at møde i mine tyndslidte H&M-sokker. Så jeg prøver først mine yndlingssokker, et par pastelfarvede fra japanske Tsumori Chisato. Yanagiharas forældre bor på Hawaii, men deres familie stammer oprindelig fra Japan, hun samler på japansk kunst og rejser ofte til landet, og jeg forestiller mig, hun vil kunne lide dem. Men de passer ikke til mine bukser, så jeg ender med et par grønne glimmersokker.
Hanya Yanagihara har selv bare fødder med grønlakerede negle, da hun åbner døren til sit SoHo-loft, hvis eneste væg er en slags skillevægsreol med over 12.000 bogtitler.
Hun er klædt i striber i toner af blåt. En blåstribet herreskjorte elegant opknappet med striber på langs og en lang nederdel med lyse- og marineblå striber på tværs.
