I dette årti fløj de sidste helte fra det 20. århundrede deres vej. Whitney Houston, David Bowie og Prince døde, og Leonard Cohen og George Michael og mange flere med kapper og modige legendariske omkvæd. Men i filmen og tv-seriernes verden gik der inflation i helteriget. Luftrummet var overrendt med alt for mange superhelte og superheltekollektiver, lige fra ’Avengers’ til ’Watchmen’.
De mere interessante helte dukkede op i de mest sandfærdige skildringer af det, der er galt med verden.
I den libanesiske film ’Kapernaum’ fra 2018 dukkede helteskikkelsen op i en ret aparte fiktiv retssag. I Nadine Labakis hæderkronede film sagsøger en 12-årig syrisk dreng sine forældre for at have født ham og dermed dømt ham til et elendigt og fremtidsløst liv som flygtning. Filmen viser barnets blik på uretfærdigheden og de voksnes fatale og dårlige dømmekraft.
Det er et af de stærkeste værker, der har ramt filmlærredet i dette årti, det er anmelderne verden over enige om. Hovedrollen spilles af en dreng ved navn Zain Al Rafeea, som under indspilningen af denne film virkelig var flygtning fra Syrien. Zain Al Rafeea spiller altså med virkelighedens nerver, og fiktionen og filmrullen har givet stemme til hans virkelige tilværelse i de papirløse menneskers ingenmandsland.
