Vi synger og skriver højstemt om livets træ, om verdenstræet, og ser noget gådefuldt i de her størrelser, der som rødgranerne dækker en strækning fra Kina over Rusland til Sverige.
»Det gamle træ, o lad det stå«, stemmer jeg i med H.C. Andersen i galleriet:
Så mange ting det husker på,
hvad kan det ikke melde.
Træet er døren til vores fortid, til civilisationens og menneskets begyndelse, til grundlaget for vores samtid, fortsætter Howalt. Det ældste vidne til den galskab, der har været på Jorden, før vi kom, og som vil være her, længe efter at vi er væk. Et stoisk overblik fra begyndelse til slutning. Mere præsent end nogen bog.
