I sig selv en kort ridetur, men forberedelserne havde varet i årtier. Siden nederlaget ved Dybbøl i 1864 havde sønderjyderne været under preussisk herredømme. Nu havde et flertal ved en demokratisk afstemning i 1920 stemt sig ’hjem’ til Danmark. En begivenhed, som fik kongen op på den hvide hest, og i hele 2020 vil 100-års jubilæet for begivenheden blive markeret med bøger, koncerter, konferencer, foredrag, gensidige skolebesøg, galla- og folkefester og et utal af sønderjyske kaffeborde med mindst syv bløde og mindst syv sprøde kager til.
Genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark lyder overskriften på festen, hvis man spørger det danske flertal nord for grænsen. Tyskerne fejrer ikke ligefrem, at de mistede land, men syd som nord for grænsen er man enig om at fejre 100-året for, at en landegrænse helt enestående blev trukket ved noget så ublodigt, fredsommeligt og demokratisk som en folkeafstemning.
»En folkeafstemning om grænser er et instrument, vi ikke har set brugt så mange andre steder i verden«, siger sønderjyde, historiker ved Rigsarkivet i Aabenraa, dr.phil. og forfatter til en ny bog om genforeningen Hans Schultz Hansen.
Vi har aftalt at mødes med historikeren på Rigsarkivets afdeling i Aabenraa, få meter fra den Genforeningspark, der skyder op ud for ’hele Sønderjyllands forsamlingshus’, Folkehjem. De historiske hotspots ligger tæt her i området, og Hans Schultz Hansen, hvis egne bedsteforældre var med til at stemme Sønderjylland til Danmark, har lovet at fortælle om baggrunden.
