Inde i et af lokale tæt ved Merle og de andre Suzuki-elever pakker mødre, fædre og bedstemødre små tumlinger ud af flyverdragter og ned i hjemmesko. Den lille flok 2-3-årige på Viborg Musikskoles Mini Spil-Op-hold fanges ind af juletræet midt på gulvet, uanset at det er lavere end børnene selv.
En lille dreng løber hen til træet og stikker forsigtigt hånden frem for at røre ved det. Han griner overrasket og trækker hånden til sig, da nålene stikker lidt. Mens de sidste får huerne af, trækker musikpædagogen Pavlina Saslehi harmonikaen frem, og børnene danner rundkreds med deres forældre. 10-11 små hoveder, flere stadig med fehår, følger nøje med i, hvad Pavlina laver. Hun beder børnene om at danne to rækker. Man skal vide det for at skimte de rækker. Der er børn alle vegne på gulvet.Der synges goddag, og der danses og hoppes, rystes og viftes med kulørte tørklæder.
»Ef-ter-år«, mere vifter end synger de, men i relativ takt med harmonikaen.
Tonearten ligger højt, så den passer til små børn, og bortset fra en dreng, der har fundet et eller andet i lommen og forsvinder ind i sig selv med et lille gab her sidst på eftermiddagen, er børnene helt med på at gøre stemmen mørk og trampe hårdt, når de skal agere bedstefar, og synge lysere og gå lettere, når de skal lege bedstemor.
