I opgangen lugter luften af tørt støv, og væggene og loftet fremstår så kompakt, at man helt automatisk krummer sig en smule forover.
På anden sal bliver man mødt af en ny gitterdør, som Yeung Nga-yee og Chan Wing-fat først åbner efter nogle sekunders tøven.
Det er ikke, fordi de er uvenlige, snarere lidt afventende, selv om de begge er 40 år.
»Velkommen, men undskyld vi er så dårlige til engelsk«, siger de og smiler et smil, der skal virke ydmygt, men som ikke er det, fordi man allerede her i døråbningen kan mærke, hvordan den nu seks måneder lange konflikt har splittet Hongkong og væbnet folk til kamp.
