Det er nu. Esther Michelsen Kjeldahl, filosof fra London School of Economics, 26 år og med en statur som en gazelle, løfter stemmen lidt og henvender sig til hende med håndboldtørklædet:
»Må jeg spørge dig om noget?«.
Esther Michelsen Kjeldahl og Madeleine Kate McGowan er klimaaktivister og de to enlige bannerførere på et projekt, de kalder ’Culture Rails’. De vil have togrejsende i Europa til at diskutere klimakrisen, dens konsekvenser og løsninger, imens der uden for vinduerne glider opdyrkede landmasser, langstrakte byer, rygende fabriksskorstene eller smeltende gletsjere i Alperne forbi.
Ambitionen er, at europæiske togselskaber skal omdanne særlige togvogne til en slags samtalesaloner, hvor man taler om klimakrisen. Med i vognen kan være en førende forsker, en aktivist eller en kunstner, der kan også blive spillet koncerter eller opført happenings, men frem for alt skal der kunne sættes ord på den krise, som er det måske sværeste og vigtigste at begribe i vor tid. Fordi, siger Esther Michelsen Kjeldahl, rigtig mange af os tænker virkelig meget på klimaet og menneskehedens uvisse fremtid. Vi har bare svært ved at dele tankerne med andre.
