0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Spedalskhed, pest, kolera og kopper, sars, ebola, polio og corona har alle én ting til fælles: Karantænen. Her er dens historie

Under polioepidemien i sommeren 1952 måtte forældrene se deres smittede børn i en halv time to gange om ugen. Nu er det corona, vi bliver sat i karantæne for, men det er pesten, der er den store urfortælling om karantænen, som går igen mange steder i litteraturen.

FOR ABONNENTER

Vi taler blandt andet med journalisten Thomas Humle, der som en af de første danskere blev sat i karantæne på grund af coronavirussen. Han kunne i torsdags endelig – sund og rask – forlade den lejlighed, han var blevet placeret i to uger tidligere. Men det København, han kom tilbage til, var væsentligt anderledes end det, han forlod.

Vi taler også med Morten Arnika Skydsgaard, oprindeligt uddannet læge, nu medicinhistoriker og fagleder på Steno Museet ved Aarhus Universitet. Han har lovet at hjælpe med at kaste lys over, hvad karantæne er for en størrelse. Sådan i historisk og kulturel forstand.

Der er en telefon, der ringer i baggrunden, som han lige skal have slukket. Det er hans søns.

»Museet er lukket, så jeg er hjemme«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce