Svarene er anonyme og bliver løbende offentliggjort, så både borgere og myndigheder kan følge med i, hvordan information, råd og instrukser bliver efterlevet. Siden vil de tilgå WHO, hvor de sammen med data fra snesevis af andre lande vil blive gransket, i håb om at man – næste gang en virus lægger verden ned – bedre forstår, hvilke strategier og måder at kommunikere dem på der virker bedst.
Og noget tyder på, at studiet af danskernes adfærd godt kan gå hen og blive interessant læsning rundt om i verden, for helt almindelige er vi åbenbart ikke.
»Danskerne identificerer sig i høj grad med deres land, og det er nok en vigtig grund til, at I accepterer begrænsninger, som er gode for samfundet, selv om de har omkostninger for jer selv«, siger professor i psykologi Robert Böhm, der har plads på et lille, internationalt hold psykologer på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, som kombinerer specialer i socialpsykologi og personlig psykologi.
Sproget er engelsk, tonen tysk. Og stemmen i telefonen er så fuld af iver, at man skulle tro, at det også var første gang, at professoren selv hørte resultaterne af sin og sine kollegaers kortlægning af danskernes følelser, tanker og adfærd i de uger, en virus har fået os stå sammen på lidt større afstand og fyldt verden med nye former for usikkerhed.
