0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard
Tegning: Claus Nørregaard

»Jeg har vænnet mig til ikke at se nogen mennesker«, siger min far i telefonen. »Vil du ikke nok holde op med det«, siger jeg

Vi skal holde afstand, og ingen ved hvor længe. For tiden er til aktiv afstandtagen. Tiden er til puder af bevidst luft mellem kølediskene. Politikens Gudrun Marie Schmidt skriver i dette essay om den afstand, der er kommet imellem os. Og som vi for alt i verden ikke må vænne os til.

FOR ABONNENTER

Vi gled forbi hinanden i store buer og så ned i jorden imens, som om blikket kunne smitte, som om trinnene alligevel var for mærkelige til, at vi kunne være fælles om dem. Det var trin, vi ikke ville stå ved, og vi skyndte os videre, mere hver for sig end nogensinde før.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce