Jeg laver fem tegninger om ugen til Jyllands-Posten. Om fredagen skal jeg aflevere den til søndag og mandagsavisen. Søndagen er jeg godt tilfreds med. Mandagen er sværere, for den skal kunne holde uden at blive uaktuel eller måske helt forkert i løbet af weekenden. Så jeg skulle finde et rimeligt sikkert emne. Corona popper op ugen inden fra Kina, så det virkede sandsynligt, at det ville udvikle sig videre«.
Sådan forklarer den 62-årige tegner Niels Bo Bojesen om sine tanker i slutningen af januar, hvor en bekymrende sygdom netop var dukket op på et marked i Wuhan, som på det tidspunkt havde krævet omkring 100 ofre i Kina.
»Jeg begynder hurtigt at tænke i flag. Det har jeg gjort før med skudhuller i det amerikanske flag i forbindelse med våbenlovningen, og jeg lod en stribe i det tyske flag blive en rød løber. Man tager nogle virkeligheder og sætter sammen til et nyt udtryk. Virussen i sig selv, det ligner da en stjerne, tænkte jeg, som jeg sætter sammen med flaget, for det foregik jo i Kina, hvor der også tidligere har dukket sygdomme op. I mine øjne var det en kommenterende tegning, ikke satire eller nedgørelse af nogen. Jeg afleverer uden flere overvejelser, og ingen på avisen tænker nærmere over det«.
»Så om eftermiddagen, mandag 27. januar, får jeg en mail fra en mand i Virum med et kinesisk navn. Han kan ikke lide tegningen, og han er temmelig bister. Så begynder telefonen at ringe, alle sammen danske numre, som er vrede over flaget med virus. Jeg holder op med at tage den. Jeg begynder at tjekke nogle af numrene, alle tilhører kinesiske navne, der bor i Danmark«.
