0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Dr
Foto: Dr

Philip Faber overtog i 2013 titlen som chefdirigent for DR Pigekoret. En titel han fortsat har i dag, hvor mange også kender ham fra fællessang på DR under coronaepidemien.

DR Pigekoret har historisk været et sted for kæft, trit og retning. Og »learning by fear«

Først var der anklager om et voldsomt præstationspres. Så søsatte DR en undersøgelse af, om grænseoverskridende adfærd har fundet sted. Men hvilken rolle spiller det over 80 år gamle kor – for Danmark og for sangerne?

FOR ABONNENTER

Menigmand kender dem måske bedst som nytårsbebuderne 1. januar. De matchende unge kvinder, der i fjernsynet synger ’Vær velkommen Herrens år’ og ’Der er et yndigt land’ noget yndigere, end vi andre kan præstere ved midnatstid.

Men DR Pigekoret er selvfølgelig også en masse andet. I otte årtier har det været en samling af unge sangere, der har til formål at værne om Danmarks sangtradition og sætte standarder for, hvordan pigekorsang lyder herhjemme.

»Pigekoret har en vældig folkelig opgave, fordi det er en af de få bastioner, der holder på den danske sangskat – en opgave, hvis betydning vi virkelig har fået bekræftet her under coronaepidemien«, siger Sten Høgel, der er lektor emeritus i tale og sang og har beskæftiget sig med den danske fællessang.

Nu er pigekoret samtidig sat til debat. Af en helt anden årsag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce