Hun lå på en ubekvem fjeldhylde nede ved det kolde vand i over en time med en finger i skudhullet i skulderen på en ung pige for at stoppe blødningen. Mens de lå der, så stille som muligt, faldt lig ned over dem oppe fra skrænten, og de var klistret til i blod. De hørte massemorderen juble over sine skud med udbrud som »wow!« og »fuldtræffer« lige oven over dem.
I dag for 10 år siden var den dengang 23-årige Tonje Brenna på Utøya, da det norske socialdemokratis ungdomspartis sommerlejr blev angrebet af terroristen Anders Behring Breivik, der forinden havde sprængt en bombe i regeringsbygningerne i Oslo.
Forklædt som politimand i en falsk uniform skød han løs på forsvarsløse børn og unge i næsten halvanden time, inden han blev anholdt. Da havde 69 mennesker mistet livet, flere hundrede var sårede, og andre lå rystende af skræk i skjul. Blandt dem Tonje Brenna med fingeren – det eneste, hun havde til rådighed – i såret på den unge pige, hun havde hjulpet væk fra morderen, da hun var blevet ramt af hans kugler.
»Vi havde netop haft et møde for at tale om bombeattentatet på regeringskvarteret inde i Oslo. Mange var bange, fordi de havde forældre og andre familiemedlemmer, som arbejdede der. Jeg hørte noget, der lød som nytårsskyts, og gik i den retning, fordi jeg blev irriteret over en så dårlig joke. Men dem, jeg mødte, råbte, at jeg skulle løbe i den anden retning. Det gjorde jeg og fik den sårede pige med mig«, husker Tonje Brenna, der dengang var generalsekretær i Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF) og en af lederne på øen.
