0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Lasse Tur/Ritzau Scanpix
Foto: Lasse Tur/Ritzau Scanpix

Datoen, der blev et nationalt traume

I dag markerer Norge 10-års dagen for terroren i Oslo og på Utøya, som kostede 77 mennesker livet. I dagene derpå stod hele nationen samlet imod den højreekstreme vold, men i dag er landet splittet og har end ikke fået et mindesmærke for udåden. Men de mange kulturelle aktiviteter og udgivelser, der er fulgt efter, har været med til at læge sårene, mener eksperter

FOR ABONNENTER

Hun lå på en ubekvem fjeldhylde nede ved det kolde vand i over en time med en finger i skudhullet i skulderen på en ung pige for at stoppe blødningen. Mens de lå der, så stille som muligt, faldt lig ned over dem oppe fra skrænten, og de var klistret til i blod. De hørte massemorderen juble over sine skud med udbrud som »wow!« og »fuldtræffer« lige oven over dem.

I dag for 10 år siden var den dengang 23-årige Tonje Brenna på Utøya, da det norske socialdemokratis ungdomspartis sommerlejr blev angrebet af terroristen Anders Behring Breivik, der forinden havde sprængt en bombe i regeringsbygningerne i Oslo.

Forklædt som politimand i en falsk uniform skød han løs på forsvarsløse børn og unge i næsten halvanden time, inden han blev anholdt. Da havde 69 mennesker mistet livet, flere hundrede var sårede, og andre lå rystende af skræk i skjul. Blandt dem Tonje Brenna med fingeren – det eneste, hun havde til rådighed – i såret på den unge pige, hun havde hjulpet væk fra morderen, da hun var blevet ramt af hans kugler.

»Vi havde netop haft et møde for at tale om bombeattentatet på regeringskvarteret inde i Oslo. Mange var bange, fordi de havde forældre og andre familiemedlemmer, som arbejdede der. Jeg hørte noget, der lød som nytårsskyts, og gik i den retning, fordi jeg blev irriteret over en så dårlig joke. Men dem, jeg mødte, råbte, at jeg skulle løbe i den anden retning. Det gjorde jeg og fik den sårede pige med mig«, husker Tonje Brenna, der dengang var generalsekretær i Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF) og en af lederne på øen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce