Toulouse var ulidelig varm den sommer for nogle år siden, hvor geologen Minik Rosing var til videnskabskonference i den franske by. Fordi de var ved at gå til af hede, lejede han og en schweizisk kollega en bil og kørte på dagudflugt i bjergene. Tilfældigvis kom de forbi nogle af områdets huler og grotter. I flere af dem er væggene dekorerede med helt op til 30.000 år gamle malerier, men af bevarelseshensyn er de lukket for offentligheden.
»Lige præcis den dag var vi så svineheldige, at en hulemalerforskerkonference var på besøg, så vi lod, som om vi var en del af den gruppe og gik med. Det var en fantastisk oplevelse. Når man er inde i hulen, har man en fornemmelse af, at man er i hulemalernes samtid«, siger Minik Rosing, der fortæller historien for at give et eksempel på, hvad der kan komme ud af at forfølge sit held:
»Ulykker er man ikke herre over, tror jeg. Man kan være heldig ikke at blive ramt af dem. Held derimod – det skal man nok til gengæld være parat til at få øje på og tage imod, når det er der«.
64-årige Minik Rosing har været verdensberømt geolog, siden han i januar 1999 kunne offentliggøre sine opdagelser af de tidligste kendte tegn på liv på Jorden i 3,8 milliarder år gamle bjergarter fra Grønland. Fundet havde han gjort i Isua nordøst for Nuuk, hvor han er født og boede i sine første år, indtil hans danske mor og grønlandske far besluttede at flytte til Danmark.
