Få steder i Danmark har forskellen på samfundets top og bund været så tydelig som på de store herregårde. Klassesamfundet udspillede sig dagligt i herskabelige omgivelser, hvor fordelingen af magt og privilegier ikke var til diskussion.
Samtidig var herregårdene et sted, hvor afstanden mellem samfundsklasserne rent fysisk var ganske kort. Man boede i udpræget grad på samme matrikel, arbejdede for den samme sag, men der var en uoverstigelig voldgrav mellem dem, der gav ordrerne, og dem, der smøgede ærmerne op.
Det tætte og alligevel distancerede forhold er tydeligt, når man står i grevindens soveværelse på Gammel Estrup. Herregårdens frue boede luksuriøst i 1700-tallet. Forgemakket, som værelset blev kaldt, har himmelseng og masser af plads. Det er fra en tid, da soveværelset blev brugt til at modtage gæster. I rummet er der opstillet en rekonstruktion af en kjole fra dengang. Det er et stort skrud i smukke stoffer.
Bag en dør gemmer sig kammerpigens værelse, hvor sengen er bittelille, og det fremviste arbejdstøj består af kjoler og forklæder i uld og bomuld. Blå bomuld. Det var branding, og blå var dengang Gammel Estrups farve og gik igen fra våbenskjold til tjenestefolkenes uniformer.
