0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jacqueline Larma/Ritzau Scanpix
Foto: Jacqueline Larma/Ritzau Scanpix

Når vi hylder vores forfædre, fejrer vi også deres grusomhed. Men findes der et godt alternativ?

Verden over sættes spørgsmålstegn ved statuer af regenter, generaler og erobrere. Næsten ugentligt væltes eller fjernes en ny statue, fordi den afbildede person forsvarede slaveri, udnyttede andre folkefærd eller forårsagede massemord. Vi hædrer vores forfædre i bronze og marmor, fordi de byggede samfund, vi nyder godt af i dag. Men ikke alle deres handlinger er i trit med nutidens værdier. Så hvad stiller vi op med de mange monumenter?

FOR ABONNENTER

De troner fra toppen af heste, knejser i bronze-jakkesæt og skuer kropsløse fra marmorpiedestaler.

De forestiller næsten alle sammen mænd. Mænd i problemer.

En lang række statuer verden over er det seneste halvandet år blevet genstand for heftig debat over handlinger begået af de portrætterede personer, som i dag ser temmelig tvivlsomme ud.

Der er den amerikanske sydstatsgeneral Robert E. Lee, som havde slaver i midten af 1800-tallet. Der er den britiske forretningsmand og politiker Cecil Rhodes fra slutningen af 1800-tallet, som associeres med både racisme og imperialisme. Og, vil nogle sige, der er danske kong Frederik V, som i midten af 1700-tallet gav statshjælp til slavehandlen, da økonomien i Vestindisk-Guineisk Kompagni skrantede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce