I disse dage blafrer regnbueflaget overalt. WorldPride har indtaget Rådhuspladsen, og festen kulminerer lørdag med optog i Københavns gader. I flere uger har chokoladebaren fra 7-Eleven og colaflasken været svøbt i regnbuens farver. Alle er tilsyneladende med på, at det er den tid på året.
De fleste af os kender efterhånden flaget og ved, at regnbuen hejses for mangfoldighed og som symbol på LGBTI+-bevægelsen. Alligevel har nogle nok svært ved at hitte rundt i de mange forskellige udgaver af flaget, som gennem årene er opstået, i takt med at vores forståelse for kønsidentitet og seksuel orientering er vokset. Nogle har følt sig overset eller truffet, og der udspiller sig derfor fortsat en kamp om, hvad LGBTI+-flaget skal rumme.
I dag findes der derfor så mange udgaver af regnbueflaget, at det er noget nær umuligt at få et forkromet overblik. Der findes blandt andet flag for de nonbinære og de aseksuelle. For transkønnede, lesbiske og queerpersoner. For dem, der gør opmærksom på intersektionalitet, for de allierede og mange, mange flere.
Det hele begyndte i 1978, da den homoseksuelle kunstner Gilbert Baker designede det allerførste regnbueflag på opfordring fra en god ven. Vennen, politikeren Harvey Milk, kæmpede som San Franciscos første homoseksuelle byrådsmedlem for homoseksuelles rettigheder og portrætteres i øvrigt af Sean Penn i filmen ’Milk’ fra 2008, hvor han vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Milk ønskede sig et symbol for homobevægelsen, der kunne erstatte den lyserøde trekant, bevægelsen hidtil havde reclaimet fra nazisterne, som brugte den til at mærke homoseksuelle i koncentrationslejrene.
