0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Ebbe Andersen
Foto: Ebbe Andersen

Tre elvere (fra venstre: Bente Egedorf, Yvonne Mortensen og Mette Hedegaard) foran kollektivbutikken Elverhøj i Peder Hvitfeldt Stræde i 1976.

Besnærende tanke fra 70'erne kan komme på mode igen: »Det var hot at være kollektivbutik«

1970’ernes kollektivbutikker var et alternativ til design- og modebranchens strømlinede produktion. De opstod som en modbevægelse, men skabte alligevel en genkendelig stil. I dag, hvor bæredygtighed højt på dagsordenen, kan datidens kollektivister lære os om nærhed og håndværk, siger ekspert.

FOR ABONNENTER

Der lå engang en butik i Peder Hvitfeldts Stræde i København, som fik de forbipasserende til at spærre øjnene op. Vinduet præsenterede tøj og kunsthåndværk i ofte vilde farver, måske lå der en dekoreret søslange og kiggede ud ad vinduet, eller der sad en havfrue med lyserød barm mellem maleriske dyrehoveder og fangede de forbipasserendes opmærksomhed.

Butikken lignede et eventyr, og den bar navnet Elverhøj ligesom teaterstykket.

Elverhøj var en kollektivbutik og blev i 1970’erne spydspidsen i en bevægelse, hvor unge kunsthåndværkere slog sig sammen og lejede butikker. Her solgte de side om side deres varer og deltes om arbejdet og huslejen.

»Bokollektiverne var dukket op og havde fået meget omtale. Og så tænkte vi: Kan man bo sammen, kan man vel også åbne en butik sammen«, husker keramikeren Bent Jørgensen, der var med, da Elverhøj åbnede for 50 år siden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce