Kan et monster have venner? Den franske maler Paul Gauguin – ja, ham igen – var jo et sandt monster, i hvert fald ifølge dem, der på det seneste og i en moderne morals skarpe lys har nærlæst hans nye biografi.
Men venner havde han, kunstnervenner, fra Frankrig, Holland og Danmark, der fulgte ham som den førerskikkelse, han insisterede på at være. Eller også fulgte de bare denne stædige enegængers eksempel. Der var i hvert fald mange af dem – og de fleste var så gode, så originale, at de kan være temaet for en særudstilling på Ordrupgaard.
Efter sin seneste udvidelse er museet blevet så rummeligt, at en temaudstilling som ’Gauguin og hans venner’ også kan få den nødvendige ekstra bredde. Og det er en fordel, forudsat at man har både tiden og nysgerrigheden til det. For der hænger mange nyheder på museets nymalede vægge.
Nogle af disse kunstnervenner er kendte, måske ligefrem berømte, som Émile Bernard, Paul Serusier og danskeren J.F. Willumsen, hvis Bretagne-koner er beslægtet med Gauguins. De to mødtes endda og byttede kunst.
