Udefra ligner den store firkantede betonbygning ikke noget særligt.
Indvendigt kan Luxembourg Freeport sammenlignes med et ekstravagant og moderne kunstmuseum.
Det er »et spøjst, spøjst sted«, siger den danske dokumentarist og filminstruktør Andreas Koefoed.
»Der er en stor lobby i futuristisk stil med over 15 meter til loftet, et kæmpe kunstværk hugget ud i sten på endevæggen, og trapper, der går på kryds og tværs«.
