Krigsfotografer tager billeder af krigens rædsler, de udbombede byer, de civile ofre, rædslen i børnenes øjne og soldaternes lemlæstede lig, uanset om de er mænd eller kvinder.
Men kvindelige fotografer tager oftere end mandlige ditto også billeder af civilbefolkningen. For nærmest instinktivt har en kvinde, der forsvarer sit hjem med en maskinpistol eller moderen, der forsøger at beskytte sine børn, større tillid til en anden kvinde end til en mand, vurderer den franske fotograf Christine Spengler.
Det har hun oplevet flere gange under borgerkrigen i Nordirland, i Vietnam, Kampuchea, Vestsahara, Iran, Nicaragua, Libanon, Irak og Afghanistan.
»Det har altid hjulpet mig at være kvinde. Det er min erfaring fra mange krigsskuepladser, at kvinderne ikke er bange for en anden kvinde. Det giver mulighed for at komme tættere på, og dine billeder bliver anderledes. Og de ved, at jeg ikke stjæler deres sjæl«.
