Der er nybrygget kaffe på spisebordet hos ægteparret Astrid og Svend-Aage Graversen i Jægerspris. Lige før stod de to og holdt om hinanden ude i køkkenet, hvad deres søn, Michael Graversen, lagde mærke til, siger han:
»Det er virkelig dejligt at se, at I har hinanden«.
Så tætte har ægteparret Graversen ikke altid været. Da deres søn var lille, fik han leukæmi, og forældrene hjalp ikke hinanden i de år, hvor han var syg. Svend-Aage Graversen dulmede sig med alkohol og piller, mens Astrid Graversen tog sig af deres dreng, og de talte ikke rigtigt sammen om alt det, der var svært.
Først da Svend-Aage Graversen for nogle år siden kom ud af sit misbrug, og den prisbelønnede dokumentarfilminstruktør Michael Graversen gik i gang med at lave en film om sine forældre, begyndte ægteparret en ærlig samtale om, hvordan de havde det dengang, og hvor de er nu.
