Jeg læser om krigen.
Jeg har ikke lyst til det, men jeg læser en af AP’s reportager fra Mariupol, som jeg ved er dokumentation af historien, mens den sker. Du kender den måske, den begynder sådan her:
»Børnenes lig ligger der alle sammen, kastet ned i denne smalle skyttegrav, der hastigt er gravet i den frosne jord i Mariupol til den konstante lyd af bombardementer«.
I graven ligger et barn på halvandet år, dræbt af granatsplinter. Der ligger også en 16-årig, der blev dræbt på fodboldbanen, og en seksårig med enhjørninger på sin pyjamas. Så stopper jeg med at læse.
