»Vi talte altid dialekt i frikvartererne. Nu taler de næsten som i København«
Bornholm har fået en ordbog, der skal indfange dialekten, inden den uddør. Vi lever i dialekternes sidste tid, siger sprogforsker Alex Speed Kjeldsen, men en ny interesse for dialekten er begyndt at røre på sig.
Alex Speed Kjeldsen troede nærmest ikke sine egne ører, da han for fem år siden afleverede sin søn i 0. klasse.
Efter 20 år på Amager var han vendt hjem til sin barndomsby, Pedersker på Bornholm, hvor hans søn skulle starte på den skole, han selv havde gået på.
»Der var ikke et eneste barn, der talte bornholmsk«, siger Alex Speed Kjeldsen.
»Da jeg gik der, kunne vi godt tale rigsmål i timerne, men vi talte altid dialekt i frikvartererne. Nu taler de næsten som i København«.
Alex Speed Kjeldsen er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Han vidste godt, at dialekterne var i tilbagegang, og han var da også blevet advaret af kolleger, der havde undersøgt den bornholmske dialekt, inden han vendte tilbage til barndomsbyen. Men det stod værre til, end han troede.
Oplevelsen af dialektens markante tilbagegang blev derfor startskuddet til Bornholmsk Ordbog, der er en digital ordbog, som sprogforsker Alex Speed Kjeldsen fik op at køre i marts 2021.
Han startede arbejdet med ordbogen i 2018, gjorde den tilgængelig online i 2021, og siden er der løbende blevet tilføjet en mængde materiale fra forskellige ordbøger og ordlister. I dag er 90 procent af materialet lagt ind i databasen i form af cirka 26.000 opslagsord, og resten forventes at blive lagt ind i år.
Alex Speed Kjeldsen bruger en del af sin forskningstid på ordbogsprojektet. Ud over ham og et par studentermedhjælpere bæres projektet primært af 35 frivillige bornholmere, der sidder og indtaster, oversætter og indtaler en masse ældre materiale skrevet på bornholmsk.
»Det er uhyre motiverende, for det er ikke så tit, man oplever det som forsker, hvor man sidder meget alene på sit lille kontor. Det viser, at der virkelig er et behov hos folket«.
Ordbogen er et 100 år gammelt projekt, der døde ud i 1940’erne. De, der i sin tid satte sig for at lave ordbogen, nåede kun til bogstavet f og ordet flætnijng, inden ordbogsprojektet »gik fuldstændig i dvale«, fortæller Alex Speed Kjeldsen.
Dialekten dør
Ordbogen skal indfange den uddøende dialekt, inden det er for sent, og det skal gøres nu, for hvis han venter, er der »ingen informanter tilbage«.
»Vi lever i dialekternes sidste tid. Ikke bare på Bornholm, men generelt. Og Bornholm er det sted, hvor dialekten er gået klart hurtigst tilbage i de seneste år«, siger Alex Speed Kjeldsen.
De skyldes blandt andet, at Bornholm er meget orienteret mod København, fordi så mange unge bornholmere tager til København for at studere, forklarer han.
»Og så hænger det nok også sammen med, at man på Bornholm altid har været godt til at switche mellem dialekt og rigsmål, fordi dialekten er så stærk, at man har set det som to forskellige sprog. Så på en måde er det en ulempe at have en meget stærk dialekt«.
Det går altså kun én vej for dialekten, og ordbogen bliver som udgangspunkt et slags museum med vigtig dokumentation af den bornholmske dialekt. Men Alex Speed Kjeldsen er glad for, at den også bruges af almindelige bornholmere og ikke kun af sprogforskere.
Ordbogen kan sagtens bruges i sin nuværende form, men hvis den skal strømlines som resten af de danske ordbøger og blive til en færdigredigeret videnskabelig ordbog, kræver det formentlig et par fuldtidsansatte og omkring 10 års yderligere arbejde. Derfor håber Alex Speed Kjeldsen, at Bornholmsk Ordbog kan komme på finansloven, ligesom de to andre dialektordbøger, Jysk Ordbog og Ømålsordbogen, har været det i årtier.
»Bornholm er det eneste område i Danmark, hvor der ikke arbejdes med en videnskabelig ordbog. Hele Jylland dækkes af Jysk Ordbog, og øerne vest for Øresund dækkes af Ømålsordbogen. Sprogvidenskabeligt er bornholmsk interessant, fordi det har en forbindelseslinje til resten af Norden og i gamle dage hørte med til det, man kaldte østdansk. Så for dansk og nordisk sproghistorie er det centralt at få dialekten dokumenteret på videnskabelig vis«, siger han.
Lidt cool
Siden Alex Speed Kjeldsen begyndte arbejdet med Bornholmsk Ordbog, har han oplevet en ny interesse for dialekten. Også blandt øens unge.
Selv om de ikke taler bornholmsk, er noget ved at ændre sig, mener han. Hvor dialekten plejede at være forbundet med noget bondsk og trist blandt de unge, er synet begyndt at ændre sig i en positiv retning.
I forbindelse med undersøgelsen af den bornholmske dialekt har flere unge sagt, at de synes, at det er trist, at deres modersmål er ved at gå tabt, og flere siger, at de gerne vil lære det.
»Vores sprog er en væsentlig del af vores identitet og det signal, vi sender udadtil. Derfor er det interessant, hvis statussen omkring det er ved at blive ændret. At det faktisk er blevet lidt cool at kunne fyre noget af på bornholmsk«.
Alex Speed Kjeldsen tror, at det delvis skyldes den opmærksomhed, der har været om ordbogsprojektet. Men han tror også, at det har noget at gøre med tidsånden.
»Jeg tror også, at det er en del af en større fortælling. Vi lever i en stadig mere globaliseret verden, hvor det bliver mere og mere ens, det hele. Engelsk vinder mere frem, og det hele bliver mere ensrettet. Og som en trodsreaktion kan man få lyst til at forankre sig i noget, der virkelig er lokalt. Det ser vi jo også med lokale produkter og fødevarer. Vi vil gerne finde tilbage til noget af det nære omkring os«.
Kan ordbogen og tidsånden stoppe dialektens dødskurs?
Det tror Alex Speed Kjeldsen ikke. Desværre. Men han håber, at det kan skabe nok interesse til at forlænge dialektens levetid.
»Skal man have en lillebitte mulighed for at forlænge dialektens liv, så er sprogbrugernes syn på dialekten noget af det allermest centrale. Det med at afholde kurser i dialekt har begrænset betydning, i forhold til om folk kan se en mening i at tage nogle bornholmske ord op. Om det så er, fordi det er sjovt. Eller cool. Eller fordi det signalerer, at man er en del af et mindre fællesskab i den store globale verden«.