0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

»Da han var omkring fire år, havde han intet sprog. Han kunne ikke forstå noget, og han kunne ikke sige noget«

For få år siden blev det anerkendt som et selvstændigt sprog i Danmark. Under coronakrisen blev det for første gang for alvor brugt i dansk nyhedsformidling. Men nu er dansk tegnsprog i fare for at miste de fleste af sine talere. Og på en international liste over truede sprog står det opført som sårbart.

FOR ABONNENTER

Alle sprog udvikler og forandrer sig. Eller uddør, når der ikke længere er brug for dem.

Men dansk tegnsprog har været udsat for en udvikling ud over det sædvanlige. Det har nemlig mistet de fleste af sine potentielle brugere på meget kort tid.

Hovedparten af de børn, der fødes døve eller mister hørelsen i de første år af deres liv, bliver i dag opereret og får et cochleaimplantat (CI), der via elektroder i øresneglen kan genskabe noget af hørelsen. De fleste af børnene kommer derefter ud i den almindelige folkeskole. Og lærer ikke tegnsprog.

Det betyder, at antallet af børn på de danske døveskoler er faldet fra 350 i 2002 til 50 i 2020. En udvikling, der ifølge professor i anvendt lingvistik på Københavns Universitet Elisabeth Engberg-Pedersen »har fatale konsekvenser«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce