Der er sus i skørterne. Cancanbenene svinger, champagnen bobler, og musikken spiller. Sådan kender vi 1880’ernes og 1890’ernes Montmartre fra den kunstner, der om nogen har udødeliggjort danseklubben Moulin Rouge og dens kabareter: maleren og plakatkunstneren Henri de Toulouse-Lautrec.
Men under de æggende rytmer lurer skyggerne. Ude bag Montmartres bakker ruster tyskerne op, Første Verdenskrig rumler forude, og på bjerget selv huserer mikrober og fattigdom. Mens resten af Paris bliver renoveret og får kloaksystemer, får bjerget nordpå lov at ligge med søle i rendestenen, tuberkulose i opgangene og en hårdtprøvet befolkning, der må skrabe penge sammen, hvor de er. For kvindernes vedkommende under de berømte skørter.
Det er den dobbelthed, kunstmuseet Brandts i Odense nu vil vise med en ny plakatudstilling. La belle époque bidrog til kunsthistorien med art nouveau og stilens smukt organiske krummelurer med inspiration fra naturen og fra japansk kunst. Og perioden i slut-1800-tallets Paris er kendt for fest, farver og forførelse. Men tiden var præget af enorm usikkerhed og social ulighed, og danserne dansede med ryggen til en omfattende elendighed:
»Kunstnerne samlede sig på Montmartre med verdenskendte navne som Baudelaire og Toulouse-Lautrec. De boede der, men der var ikke meget stjerneliv over det«, siger kunstmuseets direktør, Stine Høholt.
