0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Musée dIxelles-Bruxelles/Institut für Kulturaustausch Tübingen
Foto: Musée dIxelles-Bruxelles/Institut für Kulturaustausch Tübingen

Henri de Toulouse-Lautrec. Jane Avril, Jardin de Paris. 1893. Kunstneren afbilder Jane Avrils cancan i en utraditionel komposition, hvor kun musikerens hånd og håndled anes om kontrabassens hals. Resten er op til fantasien. Scenegulvet løber i forskellige retninger og giver fornemmelsen af et fordrejet rum uden faste holdepunkter.

La belle époque var ikke kun smuk: Toulouse-Lautrecs cancanpiger levede usselt som sexarbejdere

Svingende cancanskørter og champagne. Sådan så livet ud i slutningen af 1800-tallet på Montmartre, som vi kender det fra Toulouse-Lautrecs plakater. Men der var en skyggeside. Kvinderne levede et hårdt liv, og Toulouse-Lautrec selv bukkede under. Med en ny art nouveau-udstilling om stjernerne fra Montmartre vil kunstmuseet Brandts i Odense vise dobbeltheden.

FOR ABONNENTER

Der er sus i skørterne. Cancanbenene svinger, champagnen bobler, og musikken spiller. Sådan kender vi 1880’ernes og 1890’ernes Montmartre fra den kunstner, der om nogen har udødeliggjort danseklubben Moulin Rouge og dens kabareter: maleren og plakatkunstneren Henri de Toulouse-Lautrec.

Men under de æggende rytmer lurer skyggerne. Ude bag Montmartres bakker ruster tyskerne op, Første Verdenskrig rumler forude, og på bjerget selv huserer mikrober og fattigdom. Mens resten af Paris bliver renoveret og får kloaksystemer, får bjerget nordpå lov at ligge med søle i rendestenen, tuberkulose i opgangene og en hårdtprøvet befolkning, der må skrabe penge sammen, hvor de er. For kvindernes vedkommende under de berømte skørter.

Det er den dobbelthed, kunstmuseet Brandts i Odense nu vil vise med en ny plakatudstilling. La belle époque bidrog til kunsthistorien med art nouveau og stilens smukt organiske krummelurer med inspiration fra naturen og fra japansk kunst. Og perioden i slut-1800-tallets Paris er kendt for fest, farver og forførelse. Men tiden var præget af enorm usikkerhed og social ulighed, og danserne dansede med ryggen til en omfattende elendighed:

»Kunstnerne samlede sig på Montmartre med verdenskendte navne som Baudelaire og Toulouse-Lautrec. De boede der, men der var ikke meget stjerneliv over det«, siger kunstmuseets direktør, Stine Høholt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce