Som at få et brev fra fremtiden.
Sådan beskriver Oddný Eir den følelse, hun havde, da hun hørte Björks andet album, ’Post’, da det udkom i 1995:
»Jeg havde det, som om jeg var trådt ind i en tidsmaskine. Det var, som om jeg var blevet sat i direkte kontakt med fremtiden«.
Oddný Eir er en ven af Björk, og hun er med i den nye podcastserie ’Sonic Symbolism’, hvor Björk gennemgår sine soloplader. Og hendes ord beskriver meget præcist, hvordan mange af os stadig har det med Björks musik den dag i dag. Den er som forsendelser fra morgendagen. Visioner fra en tid, vi andre ikke har mødt endnu.
