Med et snuptag piller Christelle Yobo en stor maske af træ ned fra den væg, der tidligere husede hylder med sportsko i alle mærker og størrelser. Hun vender den beundrende et par gange og lader fingrene løbe hen over det ansigt, der træder ud af træet som et dæmonisk ansigt, hvor dyriske træk flyder sammen med menneskelige.
»Se nu den her, for eksempel. Det er ikke en billig efterligning for turister, men en virkelig gammel original maske fra mit hjemland«, siger hun.
Og spørger mig så:
»Ved du, hvad det sjove er? Det er os selv, der har taget den med her til Tyskland, så vi kan sælge den med god samvittighed, for det er vores egen kunst og ikke koloniale tyvekoster«.
