Som hele verden ved, sluttede tennisfænomenet Roger Federers karriere 23. september. Foran en udsolgt 02-arena i London dannede han doublepar med sin ven og ærkerival Rafael Nadal ved Laver Cup, og billederne af de to, der græder ublu sammen, blev slutningen på en æra i tennis, hvor de fire store (Federer, Nadal, Djokovic og Murray) har udfordret hinanden og løftet spillet.
Alle vidste, det måtte slutte på et tidspunkt, blandt andre forfatteren Geoff Dyer, der begyndte sin bog ’The Last Days of Roger Federer’ i 2019 opsat på at beskrive Federers farvel, der på grund af alder (nu 41) måtte være nær.
Men det var ikke Federer sådan biografisk, han var ude efter, ikke hvad Federer følte; hvad han mente om livet. Geoff Dyer var ude efter at beskrive selve storhedens sidste dage: Eksemplificeret i Turner, Nietzsche, Dylan og mange andre såkaldte geniers liv og kunstneriske udtryk, og hvordan de udformer sig i de sidste dage, dem efter ens egentlige klimaks. Det er store filosoffer og kunstnere, Geoff Dyer skriver om i bogen, der udkom tidligere i år, for at cirkle om et stort emne, forfald og død, men det er altså med Federer som anledning og titel.
Der kan måles og vejes og tælles: Hvem har vundet flest titler, hvem har vundet flest direkte dueller, hvem har haft flest uger på tennisverdensranglistens førsteplads?
