0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Ahn Young-joon/Ritzau Scanpix
Foto: Ahn Young-joon/Ritzau Scanpix

Voldtægtssager, skandaler og læk af private billeder piller glansen af k-poppens forretningsmodel

Det er blevet sværere for k-pop-industrien at opretholde ideen om perfektion i en tid, hvor hele verdens øjne er rettet mod Sydkorea. Har ’Gangnam Style’-sanger Psy fundet løsningen?

FOR ABONNENTER

Jung Joon-young angribes af paparazzifotografer og journalister, da han forlader retssalen en novemberdag i 2019. Med sin mangeårige karriere som k-pop-stjerne og tv-personlighed er voldsom medieopmærksomhed ikke noget nyt for den 30-årige mand. Men som han træder ud af salen, er det uden den sædvanlige heftige makeup og tandpastasmil. I stedet er det som dømt voldtægtsmand med bundne hænder, ludende skuldre og øjnene rettet mod jorden.

Jung Joon-young er en ufrivillig hovedperson i en skandale, der har rystet det sydkoreanske samfund. Flere k-pop-idoler fra nogle af Sydkoreas mest populære bands såsom Big Bang, Highlight og F.T. Island er blevet dømt for voldtægt, alfonseri, drugrape, handel med stoffer og distribution af voldtægtsvideoer i det, der efterfølgende er blevet navngivet ’Burning Sun Gate’. Nogle af retssagerne blev først afsluttet i år.

Lige siden de første k-pop-bands opstod i 90’ernes Sydkorea, har industrien kørt efter en unik forretningsmodel, såkaldt universe building, hvor pladeselskaberne skaber et fiktionsunivers og en baggrundshistorie til hvert band – mere eller mindre med det formål at få medlemmerne til at fremstå som særlige, ofte overnaturligt perfekte karakterer, samtidig med at selskaberne med slavelignende kontrakter har idolerne i et jerngreb og holder deres privatliv så hemmeligt som muligt.

Men såvel de seneste års skandaler som større lækager om idolernes privatliv er i tiltagende grad blevet en slange i det ellers perfekte k-pop-paradis. Spørgsmålet er, om pladeselskaberne snart må vinke farvel til deres primære forretningsmodel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce