Jung Joon-young angribes af paparazzifotografer og journalister, da han forlader retssalen en novemberdag i 2019. Med sin mangeårige karriere som k-pop-stjerne og tv-personlighed er voldsom medieopmærksomhed ikke noget nyt for den 30-årige mand. Men som han træder ud af salen, er det uden den sædvanlige heftige makeup og tandpastasmil. I stedet er det som dømt voldtægtsmand med bundne hænder, ludende skuldre og øjnene rettet mod jorden.
Jung Joon-young er en ufrivillig hovedperson i en skandale, der har rystet det sydkoreanske samfund. Flere k-pop-idoler fra nogle af Sydkoreas mest populære bands såsom Big Bang, Highlight og F.T. Island er blevet dømt for voldtægt, alfonseri, drugrape, handel med stoffer og distribution af voldtægtsvideoer i det, der efterfølgende er blevet navngivet ’Burning Sun Gate’. Nogle af retssagerne blev først afsluttet i år.
Lige siden de første k-pop-bands opstod i 90’ernes Sydkorea, har industrien kørt efter en unik forretningsmodel, såkaldt universe building, hvor pladeselskaberne skaber et fiktionsunivers og en baggrundshistorie til hvert band – mere eller mindre med det formål at få medlemmerne til at fremstå som særlige, ofte overnaturligt perfekte karakterer, samtidig med at selskaberne med slavelignende kontrakter har idolerne i et jerngreb og holder deres privatliv så hemmeligt som muligt.
Men såvel de seneste års skandaler som større lækager om idolernes privatliv er i tiltagende grad blevet en slange i det ellers perfekte k-pop-paradis. Spørgsmålet er, om pladeselskaberne snart må vinke farvel til deres primære forretningsmodel.
