Den Kongelige Ballet på Kongens Nytorv i København har mistet sit særpræg. Den arv, der gjorde nationalscenens balletkompagni til noget unikt i verden og noget, som de inviterede danskerne til at danse i udlandet, hører nu for alvor fortiden til.
Det mener Alexander Meinertz, der netop har udsendt kæmpeværket ’Ballet’, en drønnert af en coffeetablebog med masser af billeder, baggrund og essayistik om dans i historien. Alexander Meinertz, der er danseanmelder ved Kristeligt Dagblad og forfatter til flere bøger om ballet, har været betragter af dansk ballet i mere end 30 år, og jeg har spurgt ham, hvad det danske nationalkompagnis største udfordring er lige nu.
»At genfinde sig selv«, siger han ligeud.
»Jeg kan simpelthen ikke genkende Den Kongelige Ballet som Den Kongelige Ballet. Jeg kalder den selv for Den Kongelige Internationale Ballet, fordi der er så få dansere, der er uddannet fra elevskolen på Det Kongelige Teater. Balancen mellem udenlandskuddannede og danskuddannede dansere er helt skæv, noget med forholdet 2/3 over 1/3«.
