For de fleste uden for Silicon Valley virker det formentlig ret indlysende, at Elon Musks overtagelse af Twitter har været en rendyrket katastrofe.
I løbet af de par måneder, der er gået, siden han tog over, har Musk blandt andet fyret mere end halvdelen af medarbejderne, skræmt mange af de største annoncører væk, iværksat (og igen fjernet) en række hasarderede ændringer i verificeringsprocedurerne, ophidset myndigheder og politikere med flyvske og fornærmende tweets, erklæret en kortvarig krig mod Apple, indstillet huslejebetalingerne for Twitters kontorer samt fejlagtigt anklaget en af virksomhedens tidligere chefer for at støtte pædofili.
Hans personlige formue er svundet med milliarder af dollars, og han er blevet buhet ad i Dave Chappelles tv-show. Og senest har han før jul – efter at have afholdt en afstemning blandt sine mange følgere på Twitter – annonceret, at han vil stoppe som Twitter-chef, når han finder en afløser, der er »tåbelig« nok til at overtage.
Det går ikke godt for ham, næsten uanset hvilken målestok man hiver frem. Og alligevel er der en gruppe, der stadig bakker ham op: chefer.
