Jeg sidder over for Pamela Anderson ved hendes køkkenbord og forsøger at forklare hende, at jeg har en app på telefonen, der kan få mig til at ligne Pamela Anderson.
»Hvad?«, siger hun og spærrer øjnene op. »Hvad er det? Hvad kan den?«.
Jeg åbner min telefon for at vise hende det. Anderson, der er 55, tager et par læsebriller på og kigger på min skærm, der har lavet mit ansigt om til en 1990’er-version af hende: hår i en uglet knold oven på hovedet, blyantstynde øjenbryn og trutmund indrammet af lipliner.
Hun hviner: »Det er jo sindssygt«. Da jeg retter telefonens kamera mod hende, dukker hun sig. »Det vil jeg ikke udsætte mig selv for. Jeg vil ikke. Jeg nægter«, siger hun.
