I en scene i dokumentarfilmen ’Twice Colonized’ sidder Aaju Peter – den 63-årige grønlandske menneskerettighedsstjerne og filmens karismatiske hovedperson – foran et hold studerende i Canada.
Hun fortæller dem, at hendes kæreste lige har klippet håret af hende.
For at ydmyge hende.
I en anden scene bliver hun beskyldt af kæresten for at være ham utro med unge mænd i Iqaluit, hovedstaden i det canadiske territorium Nunavut, hvor Aaju Peter har boet, siden hun forlod Grønland som helt ung.
