London Book Fair larmer. Da jeg træder ind i Grand Hall i London Olympia, tror jeg først, at det trods den blå himmel udenfor pludselig er begyndt at styrtregne på det buede loft af stål og glas. Så går det op for mig, at larmen er ord. Tusindvis af ord flettet ind i hinanden til et lydtæppe af hvid støj.
Den uophørlige larm i den victorianske udstillingsbygning består af samtaler mellem forlagsfolk, der ved over 500 borde sidder og pitcher hinanden bøger. Jeg går rundt mellem de små hvide borde og lader, som om jeg kigger på de udstillede bøger, mens jeg lytter til brudstykker af samtaler om forskellige bøger.
»Hvordan elsker man egentlig?«, lyder det fra et bord.
»Den er meget mørk«, medgiver en forlægger ved et andet bord.
