Med et arrigt blik stirrede Till Lindemann mig lige lukt ned i helvede.
Der, hvor skindet flås af myrdede babyer for at lave dukker. Dernede, hvor man slipper gnavere løs i et andet menneske gennem kropsåbninger for at se, hvad det fører til. I kælderen, hvor ingen perversitet er tabu, og hvor det eksplosive fyr hvæser og dunker efter sex, sex, sex døgnet rundt. Også med kvinder, der er bevidstløse af drugs.
Så hvæsede han over bordet på fortovet midt i Berlin.
»Du forstår det ikke! Jeg er ikke besat af sex. Det er en provokation, det er humor, det er det lille pikante krydderi i gryderetten, der skal få folk til at høre efter. Det skal fange opmærksomheden«.
