Noget nyt er i gære, når det gælder den generelle forestilling om moderskabet som det vigtigste i kvindens tilværelse. En ny bevægelse væk fra forestillingen om, at det at sætte børn i verden skulle være et altoverskyggende livsmål.
Jeg forestiller mig, at Doris Lessing, som døde for ti år siden, gerne ville have oplevet det.
I 1949 pakkede den dengang 30-årige kvinde sine kufferter for at rejse fra hjemmet i det daværende Sydrhodesia til England og leve et liv som forfatter.
Med sig havde hun sit første romanmanuskript og sin treårige søn Peter. Hendes to andre børn, niårige John og otteårige Jean, lod hun blive tilbage i Afrika.
