Prøv at forestille dig et gammelt maleri, et smukt et, måske et høstlandskab eller et portræt af en ældre kvinde med tørklæde. Måske en hundehvalp på en polstret skammel. Motivet er dygtigt malet, farverne er klare, måske er der guldramme. Men nede i det ene hjørne er der et hul. Nu vil der ske det, at de fleste af os vil se på det maleri, og det eneste, vi ser, det er hullet.
Det er sådan, vi har lært at betragte ting: Det, der er gået i stykker, findes ikke længere.
Det er en form for illusion, det er et slør for øjnene.
Men vi kan lære at se maleriet.
