Horst Zimmermann åbner døren til sin lille lejlighed og viser indenfor. Malerier hænger tæt langs væggene. Skulpturer af bronze og modernistisk tilsnit. I gedigne bogskabe af lakeret træ hober biografier sig op: Goethe, Manet, Paul Klee, Cranach, Otto Dix ... En kunstelskers hjem.
»Det derovre forestiller Jørgen Buch. Et selvportræt. Min søn havde det med tilbage efter et besøg i København for nogle år siden«, fortæller den 93-årige beboer på et lidt gammeldags tysk. Fine furer træder frem på håndryggen, idet han rækker ud mod det lille maleri. Den håndskrevne dedikation på bagsiden står på dansk:
»Til Horst med tak fra årene 1967 til 1984«.
Hvert værk på væggene omkring ham har sin egen historie. Zimmermann kendte de fleste ophavskvinder og -mænd personligt fra et langt liv i kunstens tjeneste. Som en slags kulturattache for DDR og direktør for et stort kunstmuseum i Rostock tog han fra slutningen af 1960’erne til midten af 1980’erne på adskillige rejser til Danmark.
