Kim Ju-seongs hænder ryster, da han åbner døren. Han er syg. Døende. Og han ved ikke, hvor lang tid han har igen.
Vi sætter os på en sofa i hans lejlighed. Her er rodet. Sofabordet er proppet med medicin, og på en reol er et billede af et japansk landskab sammen med en lille geisha-dukke. Foran os står et enormt tv, der viser en japansk dramaserie.
»Kender du den«? spørger Kim Ju-seong.
Han er syg af kræft, men det er ikke for at tale om hans sygdom, at jeg er kommet på besøg i dag. For selv om Kim Ju-seong i dag bor i byen Paju i Sydkorea, har han tilbragt størstedelen af sit liv nogle hundrede kilometer fra, hvor vi sidder. I Nordkorea.
