Det er ikke alle, der elsker forår.
»April er den grusomste måned«, skrev digteren T.S. Eliot meget berømt i langdigtet ’Ødeland’, efter at Første Verdenskrig og den spanske syge havde raseret verden og slået millioner ihjel.
Og det gjorde han, netop fordi det ikke er enhver forundt at nyde frugttræerne, der blomstrer. For nogle er håbet, som de lysere dage bringer med sig, ikke andet end stadiet før skuffelse. For dem virker foråret som en hån. Måske er det også grunden til, at selvmordsstatistikkerne topper om foråret.
Men for mange andre er den tid, vi går i møde lige nu, længe ventet. Også mere, end den plejer at være. Det bliver langsomt lysere, varmere og grønnere, og forhåbentlig falder smittetrykket og antallet af restriktioner i samfundet også. Der er tydeligvis en forventning om, at foråret 2021 bliver et ganske særligt et. En slags hyperforår.
