Lad os sige, at der findes to slags forfattere.
Der er dem, som udtænker deres bøger på forhånd. Dem, som har det meste i hovedet eller nedskrevet på en tavle med post-it-sedler, inden de går i gang med at skrive. Tag bare den kontrollerende Vladimir Nabokov, der udtalte, at han var som en diktator i sin skriveproces og yndede at holde sine romanfigurer »som galejslaver«.
Og så er der dem, som begynder med et blankt stykke papir og lader historien manifestere sig hen ad vejen. Dem, som tager udgangspunkt i en sætning, en tanke eller en karakter og derefter giver fantasien og fortællelysten frie tøjler til at bygge handlingen og universet op afsnit for afsnit.
Anne-Marie Vedsø Olesen hører til de sidste.
