0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Guzel Jakhinas debutroman udgives til september i Danmark.

Russisk forfatter: »Jeg har lyst til at skrige«

»Troen på fred var en umistelig del af vores sovjetiske barndom«, skriver den russiske forfatter Guzel Jakhina (f. 1977) i denne udtalelse om situationen i Ukraine. Hun har bl.a. sendt teksten til Politikens Forlag, der til september udgiver hendes prisbelønnede debutroman ’Zulejkha’.

FOR ABONNENTER

Fjorten år af mit liv – hele min barndom og tidlige ungdom – forløb i Sovjetunionen. I en tid, hvor den kommunistiske ideologi allerede var ved at drage sit sidste suk. Vi børnekommunister troede på ideologien, men lidt på halv kraft, ikke helt for alvor. Men noget, som vi troede rigtigt på, det var fred. Den propagandamaskine, som var sat i gang ved sovjettidens begyndelse, fungerede effektivt, men producerede ikke i så høj grad kommunistisk retorik som pacifistisk. ’USSR værner om fred’, ’Fred på Jorden!’ – disse slagord stod skrevet på væggene i hver eneste børnehave og på hver eneste skole. ’Fredens time’ var altid den første time i hvert nyt skoleår, i hver klasse. Sange og digte om fred var på programmet til hvert eneste børnekommunistisk arrangement (og dem havde vi rigeligt af). Fredsduer var en del af udsmykningen i hvert eneste klasselokale, hver eneste vægavis og hvert eneste skolehæfte. Vi troede på de duer, så oprigtigt, som kun børn kan. Troen på fred var en umistelig del af vores sovjetiske barndom og dermed også af hver eneste person. Denne tro virkede urokkelig – for tid og evighed.

Prøv 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til vores digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu