I forsommeren 1941 gik en skikkelse ad Prinsesse Maries Allé på Frederiksberg med en pakke i armene for at stoppe op på det sted, hvor alléen slår sin bue. Skikkelsen forsvandt bag en tung trædør for kort tid efter at komme tomhændet til syne.
Den omtrent tre kilo tunge pakke, der var omsluttet af to lag karduspapir og omviklet af manillagarn, lå nu oven på et skab i opgangens stueetage, og dér ville den blive liggende indtil klokken 10 en fredag formiddag.
Ingen alarmer, ingen sirener – der var helt stille på det sted, hvor lønnetræerne lige var sprunget ud.
Det er blevet tid til at fortælle om det, som blev glemt.
