0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mette Dreyer/POLITIKEN
Tegning:: Mette Dreyer/POLITIKEN

»Berlin var begyndt at kede mig«: En af Tysklands største forfattere har taget konsekvensen

Judith Hermann genbesøger sin gamle fødeby og fortæller Politikens udsendte , hvorfor det ensomme liv i en landsby med reserverede mennesker og en svinebonde at forelske sig i er mere inspirerende for hende end Berlin. Og lidt om hvad Hammershøi betyder for hendes litteratur.

FOR ABONNENTER

En blid, men insisterende regn hilser mig i en våd omfavnelse, da jeg går ud af Hauptbahnhof i Berlin og straks flår det fordømte mundbind af. Det smerter bag ørerne at have det på i timevis i et tog. Mens min krop folder sig ud efter de mange timer i sædet, kigger jeg ud på den tungt og langsomt trillende trafik på Invalidenstrasse. Jeg er næsten hjemme her – for ikke lang tid siden skulle jeg bare gå tyve minutter mod venstre herfra, så var jeg hjemme.

Inden gode minder bliver til dystre tanker, lyder et stille, men fuldtonet »Hallo, bist du Erik?«, foran mig. En lille kvinde under et kastanjebrunt hår under en stor hætte kigger spørgende på mig. Jeg bliver hentet ved toget af Judith Hermann, en af Tysklands største forfattere, som netop har fået udgivet sin nye roman, ’Hjem’, i Danmark.

Prøv 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til vores digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu