En blid, men insisterende regn hilser mig i en våd omfavnelse, da jeg går ud af Hauptbahnhof i Berlin og straks flår det fordømte mundbind af. Det smerter bag ørerne at have det på i timevis i et tog. Mens min krop folder sig ud efter de mange timer i sædet, kigger jeg ud på den tungt og langsomt trillende trafik på Invalidenstrasse. Jeg er næsten hjemme her – for ikke lang tid siden skulle jeg bare gå tyve minutter mod venstre herfra, så var jeg hjemme.
Inden gode minder bliver til dystre tanker, lyder et stille, men fuldtonet »Hallo, bist du Erik?«, foran mig. En lille kvinde under et kastanjebrunt hår under en stor hætte kigger spørgende på mig. Jeg bliver hentet ved toget af Judith Hermann, en af Tysklands største forfattere, som netop har fået udgivet sin nye roman, ’Hjem’, i Danmark.
