Clarice Lispector var et øjeblik talentfuld modejournalist, sidenhen glamourøs diplomatfrue og sidenhen igen journalist. Hun begyndte som jødisk flygtning og endte som brasiliansk husmor. Hun blev født for lidt over 100 år siden, og døde for snart 50 år siden.
I lang tid efter hendes død, var der ikke mange uden for Brasilien, der kendte den enigmatiske forfatter, som skrev både noveller, romaner, børnebøger og journalistik. Men pludselig i 00’erne og 10’erne begyndte hun at blive populær på andre sprog, og siden er hun blevet klassificeret som en af det 20. århundredes største forfattere; og så er hun tilsyneladende ikke færdig med at udkomme på dansk.
Nu igen, med bare en måneds mellemrum, er to nye Clarice Lispector-bøger udkommet. ’Udvalgte breve’ på forlaget Multivers, oversat af Tine Lykke Prado, og ’At skrive og leve’ på forlaget Basilisk, oversat af Tine Lykke Prado og Kristina Nya Glaffey. Sidstnævnte udgivelse er en samling af Clarice Lispectors tekster skrevet til avisen Jornal do Brasil i årene 1967-1973.
Googler man Clarice Lispector, vil man eventuelt falde over udtalelser om, at hun er en ’svær’ forfatter, men hvordan kan hendes tekster så føles dugfriske, mere end et halvt århundrede efter at de er skrevet? Jeg har sat mig for at forstå Clarice Lispector, så du kan være med på bølgen. Jeg følger sporene ind i forfatterskabet. Første stop er de omtågede biografiske detaljer, hjulpet på vej af Benjamin Mosers store bog ’Why this world. A biography of Clarice Lispector’.
